fredag den 15. november 2013

Spontanitetns kunst

I tirsdags var den første halvdel af dagen en fiasko.
Men anden halvdel af dagen var en succes!

Jeg formåede at tage i Café ODA og i ODA kom jeg til at fortælle jeg havde denne blog.
Så måske er der flere som læser med nu, som ikke har været læsere før.
Derfor præsentere jeg lige mig selv:

Hvem er jeg:
Jed hedder Sif og findes på nettet under navnet Siforama, som er et navn jeg fik tildelt af en bekendt for mange år siden, da jeg boede på unipark kollegiet i Århus.

Jeg er stadig bosat i århus og har de sidste 1 1/2 års tid boet i en kollegie lejlighed, først med min søster og nu alene.

Der er mange grunde til at jeg skriver denne blog, men den vigtigste er at jeg de sidste år har være sygemeldt på grund af depression og angst. Jeg ved at jeg ikke står alene med dette livsvilkår og har mærket på min egen krop, at tabuisering af psykiske problemer er en hæmsko for at få det bedre.
Hvis der er andre som kan få glæde af at jeg skriver om mine op-og nedture er det en sindsygt dejlig bonus, men min motivation for at skrive lige nu, er at skrive mig ud af mine problemer i min hverdag.
OG forhåbentligt kunnn gå tilbage og læse om mine levevilkår som eksistere nu, en gang ude i fremtiden - hvor jeg forhåbenligt ikke er sygemeldt mere.

Hvis du vil læse lidt mere om mig og hvor på nettet jeg ellers findes, kan du klikke på "Hvem er Siforama" øverst til højre her på bloggen, eller blot klikke på linket.

Hvad er Café ODA for mig:
Café ODA blev en realitet i århus for et år siden.

OCD-, depressions- og angstforeningen har slået sig sammen og dannet ODA og her ud fra oprettet to caféer i Danmark.
Den ene er Café ODA i århus på Hammershusvej 43, st, tv - men man går ind gennem Galleri Grane
De har åbent hver tirsdag fra kl. 14-18 og jeg nyder at komme i caféen fordi ingen stiller dumme spørgsmål om hvorfor jeg er syg.



Den anden café ligger i København og hedder Café Bloom. De ligger i Julius Blooms Gade 17 nede i en hyggelig kælder og har eksisteret længere end cafeen i Århus.
De har åbent mandag og onsdag fra kl. 14-18 og de har mange andre arrangementer end blot cafeen, som man kan læse om på deres hjemmeside.

Jeg kommer begge steder, da en stor del af min vennekreds er i København - men mest i Århus, da jeg bor her.

Og nu tilbage til i tirsdags:
Efter ODA-hygge, hoppede jeg ned i studenterhuset hvor jeg drak en øl med min veninde og efterfølgende to vi til foredrag om visuel antropologi og danmarks premiere på Emil Morells film "More then brothers" 
Det vigtige kommer nu - efter foredraget gik vi ned i unibaren og drak flere hyggeøl og min veninde gav mig muligheden for at komme med hende til København, i morgen lørdag den 16. november.
OG JEG SAGDE JA TAK!

Når man er angst er det ikke lige sådan at gribe spontane muligheder og dette er et massivt tegn på at jeg er ved at have det bedre!

Jeg skal spontant til København og jeg er ikke bange for det - jeg glæder mig!

Pas på jer selv og husk at stemme på tirsdag
/Sif


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Del din mening