tirsdag den 17. december 2013

At strikke en strømpe 3.0

Min første strømpe er nu færdig.
Den er fuld af små fejl og selvom jeg forsøgte at lave udregninger før jeg begyndte er den lidt stor foroven - hvilket ikke gør noget.
Jeg har nemlig planer om at indsætte en elastik, så strømpen kommer til at sidde hvor den er beregnet, nemlig lige over knæet.



I kanten for oven - kommer der lyserødt bånd til at sidde - det bliver så fint så fint.

Pyt med alle fejlene - dem kan man kun se, hvis man kommer meget tæt på. 

Imorgen går jeg i gang med strømpe nummer to og hvis alt går som planlagt - har jeg nystrikkede strømper på til jul :)

Jubii
/Sif

torsdag den 12. december 2013

En uge i mørke

Fredag aften kunne jeg ikke sove - det stod så slemt til at jeg slet ikke sov hele natten og inden jeg skulle afsted til den planlagte københavnertur - fik jeg et angstanfald,

Det føltes som om at jeg skulle til eksamen - hele min krop summede og kvalmen kom helt op til ørene - derfor besluttede jeg mig for ikke at tage afsted.
Sund - god beslutning - men for pokker ugen her har været hård.

Jeg forsøgte at gøre noget ved det tirsdag og smuttede op til cafe oda - men der var lukket pga. Sygdom.

Min energi har været så super lav, at jeg har købt halv-færdig mad, for ikke at skulle bekymre mig om mad - men det er jo ikke det sundestes og jeg ønsker ikke at tage flere kilo på.

Ikke nok med at jeg har bekymret mig over min angst - er andre dumme tanker poppet op. 
Sådan nogen som;

- jeg fuckede op i mit forhold og nu finder jeg aldrig kærligheden igen.
- jeg kan ikke stoppe med at tænke på min ekskæreste: der er brug for plads på den banehalvdel, hvilket får mig lyst til at skrive og ringe, hvert sekundet (det er virkelig dumt) - men indtil videre har jeg afholdt mig fra det
- jeg føler mig tom og følelsesforladt inden i - ikke særlig meget giver mening

Jeg ved jo godt at det er noget fjol - selvfølgelig skal jeg nok blive forelsket igen, men fornuft er en ting og følelser er en anden.
Normalt bliver jeg meget nemt styret af mine følelser - åh suk

Det virker som om jeg her den sidste uge har taget nogle skridt tilbage, heldigvis skal jeg se min terapeut imorgen.

Ikke så positive hilsner 
/Sif

tirsdag den 10. december 2013

At strikke en strømpe 2.0

Jeg har længe været igang med min første strikkede strømpe med mønster, men det jeg har gjort mest af - er at trevle op, super tidskrævende og lidt frusterende - men jeg VIL færdiggøre den!

Jeg skrev lidt om forskellen mellem danske og engelske opskrifter - og jeg står stadig ved det.
Danske strikkeopskrifter er så komprimerede at man virkelig skal holde tungen lige i munden for at følge dem.
Og derfor trevler jeg mere op end jeg strikker.

Jeg er ellers nået til foden af strømpen:




 Ja.. sådan ser en næsten færdig strømpe altså ud

En dag i zen-tegnet

Min søster har eksamen fra i dag (den 10 dec) til og med den 20 december.
Hendes computer er ikke super stabil, så jeg ville låne hende min - men sådan skulle det ikke gå.

I går frøs den og jeg har ikke kunnet opstarte den ordenligt siden.

Normalt ville eg flippe ud, men af en eller anden årsag er jeg helt rolig.

Hun har istedet lånt min tablet - og jeg håber hun får skrevet en sej opgave.

Nu sidder jeg og geninstallerer min computer fra min backup - det bliver spændene at se om det virker, eller jeg skal slette alt og genindstallere softwaren helt fra ny.

Stakkels computer! 
sådan så det ud, indtil for få min sidden - nu er der vare helt sort skærm - jeg tror ikke det er et godt tegn... Hmm 

Men nu får vi se. I det mindste har jeg stadig min telefon som kan gå på nettet.

Jeg håber dig dag går bedre end min.
Sif

onsdag den 4. december 2013

The Art of Getting By

Ikke nok med at jeg sover utrolig meget, strikker jeg meget, mens jeg ser film, serier og julekalendere.
Forleden så jeg en fil som hedder The Art of Getting By


Ud fra traileren kan man ikke rigtige mærke andet end en kærlighedsfilm mellem to unge mennesker - men filmen indeholder SÅ meget mere!
Den beskriver/viser den stemning som kommer med at være deprimeret - den viser hvordan alt bliver ligegyldigt og det eneste i livet der betyder noget, er at alt er meningsløst.

Det at fornemme at døden er det eneste mennesket går i møde, hver dag og mærke den vægt døden giver. Den måde alle andre ser livet - fra et synspunkt af mening og liv, mens man står udenfor og kikker ind på alle disse underlige individer, der lige som en selv - en dag vil være døde og deres liv har ikke haft den store indvirkning på verden.

Det er en meget meget meget skræmmende følelse og tilstand af uendelig meningsløshed, som jeg ikke har set den blevet afbilledet før.

Mine depressive peridoer bliver færre og færre, men af og til kryber meningsløsheden ind på mig over tager over.

Tanker om at det at dø ikke ville være det værste i verden - det hele er så uendeligt ligegyldigt - så ufatteligt trivielt og så ubærligt svært at leve.
Jeg har intet ønske om at tage mit eget liv - det er simpelthen for langt ude - og selvvisk. Men jeg ser ikke døden som et skræmmende element, når man er dø er der ikke flere bekymringer, økonomiske problemer eller aftaler at overholde.

Tro mig når jeg fortæller dig at min livsglæde er stærk - og jeg er på vej tilbage til at se livet som en glæde, frem for en plage - men af og til, så dukker tomheden frem.

Til dig fra mig
Sif

tirsdag den 3. december 2013

Julekalender via streaming

I går har jeg besluttet mig for at se julekalender - både på TV2 og DR.

Jeg har intet tv, men jeg har en computer - og på nettet kan man se begge julekalendre.


DR giver en fri mulighed for at se Pagten, jeg har ikke set den før og den er faktisk overreskende god.
Første gang jeg hørte om den, var da Patricia for mange år siden, sang titelsangen i xfactor










Sangen er i sig selv jo en SUPER sang.

TV2's julekalender Tvillingerne og Julemanden er lidt mere børnevenlig og ikke super godt spillet, men hyggelig!
Man kan oprette sig en bruger på tv2play og få den første måned gratis - her får man ikke kun adgang til julekalenderen, men også andre programmer som TV2 har sendt.
Der er ikke fuld tilgængelighed, men hvis det bare er julekalenderen man er ude efter -er det jo også nok.





Jeg nyder at sidde foran min computer og se kalenderne, men jeg er igang med andet forsøg på at strikke de før omtalte strømper - der var simpelthen for mange fejl i mit første forsøg, så forsøger mig igen.

Strik, julekalender og the - ahhh så kan det da ikke blive hyggeligere.

Pas på hinanden i kulden
De glade jule-kalender hilsner
Sif



Udredning på psyk

Jeg sidder i bussen på vej til psyk - endnu end aftale i forbindelse med min udredning.
Jeg er nærvøs fordi lægen jeg skal tale med ikke er noget 'venligt menneske' - jeg glæder mig bare til det er overstået og jeg kan tage til cafe oda og slappe af!

søndag den 1. december 2013

Hvor mange timer sover du i døgnet?

Tænk engang at det i dag er den 1. december.
I min verden er det helt forkert - julestemningen er langt fra i mit hjem.

Her er hvorfor:
- Om 4 dage er det min ekskæreste's 30 års fødselsdag og jeg er ikke med - hverken på dagen eller senere - den del af mit liv, bliver hver dag lukket mere og mere ned.
Jeg ved godt at når man selv har slået op med nogen, kan man ikke forvente, at forblive en del af dens andens liv, men det er stadig trist at opdage på egen krop.


- Jeg sover 12-14 timer i døgnet og har gjort det, de sidste 2 uger.
Når man sover så mange timer i døgnet opdager man ikke at dagene går og drømme bliver uhyggeligt virkelige.

Nu hvor jeg sover så meget, har jeg svært ved at fornemme hvad jeg føler og derfor har jeg ikke benyttet mit af bloggen i lang tid.

Jeg håber inderligt, at jeg inden længe kommer tilbage i 8-timers søvnmønsteret
- for min hjerne fungere slet ikke på det plan den plejer.


lørdag den 23. november 2013

At strikke en strømpe




For to dage siden begyndte jeg at strikke - bare fordi - og igår besluttede jeg for at den lille lap jeg havde gang i var en strikkeprøve på nogle strømper.
Jeg har kun en enkelt gang forsøgt mig med at strikke strømper og det er over 3 år siden, sådan et skal nok blive interessant.

Her er strømpen jeg ønsker at strikke:

Opskriften er gratis og kan findes på drops designshjemmeside: http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=146&d_id=37&lang=dk

Lige nu forsøger jeg at udregne strikkefastheden og herudfra finde ud af hvilken størrelse strømpepinde jeg skal bruge - men det er jeg altså ikke særlig god til.

For det meste snupper jeg bare noget garn fra mine skuffer og begynder at strikke et nyt mønter jeg har fundet på youtube eller blot glatstrik - uden noget mål.
Men nu vil jeg kaste mig ud i den rigtige strikkekunst, hvor mine strikkeriers bliver til noget, frem for at jeg strikker noget for at trævle det op igen.

Strikkeopskrifter
Hvis der er noget jeg ikke forstår ved danske strikkeopskrifter, er det at det hele er skrevet så pokkers komprimeret - til forskel for engelske opskrifter, som rigtigt nok fylder noget mere, men i det mindste tager tiden til at forklarer hvad der sker i opskriften pind efter pind.

Så har besluttet mig for at skrive denne danske opskrift om til en engelsk værsion - så mønsteret bliver forklaret pind efter pind, istedet for at jeg skal sidde mens jeg strikker og læse et diagram, som ikke giver synderligt meget mening for mig.

Py - det bliver måske lidt af et arbejde, men jeg kan ikke lide at gøre noget halvt.

Håber din lørdag har været dejlig og at din søndag bliver lige så god
/ Sif



torsdag den 21. november 2013

En hjælpende hånd

I går kom min far på besøg - og som altid flød min lejlighed med vasketøj - tøj der var vasket, men ikke lagt sammen og opvask i store bunker.

Sammen tog vi til Bauhaus i Tilst og købte dimer så min nyindkøbte bordopvaskemaskine kunne kobles til vandhanen.
Lige nu sidder jeg og lytter til den søde, skvulpende lyd af "Idun" - som jeg har navngivet hende - alle vigtige ting i mit liv har fået et smukt gudindenavn.

Lidt eksempler:
iPod: Afrodite
Tablet: Hestia
Computer: Athena
Telefon: Penelope
Og sådan har jeg navngivet mange af mine vigtige dimser i mit liv..
NU har opvaskemaskinen altså også fået navnet: Idun

Igen kom min elskede far igen og hjalp mig med at få styr på min lejlighed.
Det vil sige at jeg nu har rene gulve, rene overflader, en opvaskemaskine som virker og mit tøj er lagt sammen og pænt lagt ind i mit skab :) og ikke at forglemme, min seng har fået rent og lækkert sengetøj på :)
Imorgen kan jeg bestille endnu nogle vasketider og få vasket flere hængepartier.

Det er virkelig lykken!

Allerede i dag har jeg inviteret 3 venner og min søster på kaffebesøg i min lejlighed, hvoraf to af dem allerede kommer i morgen.

Så nu holder jeg fri for i dag - der er stadig ting at sætte på plads og opvask der skal klares, men siden jeg og min far har været igang siden kl. 15 - er det en velfortjent aften, uden flere opgaver, jeg er gang i nu her.

Alle mennesker kan have brug for hjælp af og til.
Mit ønske er at jeg fra i dag kan begynde at holde min lejlighed pæn, støvsuge en gang om ugen og sørge for at vasketøjskurven ikke vokser mig over hovedet.
Jeg ved at der nok vil være op og nedture på denne front, men jeg er alligevel positiv.

Jeg håber du har en god torsdag aften
/Sif

søndag den 17. november 2013

Mit københavnerliv gennem billeder


Busture i københvan, kan være selfi-tid :)

Dagen der på, men tømmermænd og læsning

Jeg har gemt mig halvdelen af dagen under min dun-sovepose, men omkring kl. 15 hæv min veninde mig med ned til nørrebrohallen - hvor der var sustainfestival, med byttemarked....

.....,.OG 3D PRINTER!!!!


I morgen kl. 9 skal jeg klippes på frisørskolen i københvan - og denne gang bliver det et pixi Cut
De næste billeder er inspiration til hvordan min frisure måske kommer til at se ud:




Jeg hælder mest til den sidste frisure 

Godnat og sov godt
/Sif

Der er en første gang, for alting

I nat har jeg slået mine folder i det københavnske.

Været til surprise fødselsdags fest, danset på gaden, været til efter-fest på
Bevar's, spist en dårlig pitabrøds falafel, blevet inviteret på øl mens jeg grov åd min falafel og danset på drone.

Efter dansen på drone kom jeg i snak med en norsk sød pige, som var så sej at spørge om jeg var til mænd.
Det er første gang nogen har turde spørge mig om dette og hun fortjente det ærlige svar at jeg var biseksuel.
Jeg syntes virkelig det var dejligt at kunne fortælle en fremmed at jeg ikke kun er til mænd - da det er hvad de fleste går ud fra når de møder mig.

Mens jeg skriver dette blogindlæg sidder jeg på en tomandsgynge ved Nørrebro hallen 
Her er et lille billede af hvordan der ser ud omkring mig. Nu vil jeg gå hjem på minluftmadrass og sove :)

Pas på hinanden i den fulde lørdag nat!
/Sif

lørdag den 16. november 2013

Den lange vej til selvaccept

I går var jeg hos min fantastiske terapeut og efterfølgende til en fødselsdagsfest.
Med hendes guidens og ekstremt veludviklede lytteevne, har jeg gennem det sidste år sneglet mig frem til at "Sif" er en ok person.

Det har virkelig ikke været nemt at acceptere mig selv, min fejl og mine gode sider.
Gennem mine dårlige dage - hvilket der heldigvis er færre af end de gode, har jeg været rigtig dygtig til at slå mig selv oven i hovede med alt det jeg ikke kunne, og haft svært ved at se de positive side af mig selv.

Det lyder måske mærkelig - da jeg er en optimist af natur, men selvaccept har været den sværeste kundskab at tage til mig.

Det startede helt tilbage i årene efter min efterskoletid, hvor jeg var i en gruppe med masser af selvhad og usikkerhed. Ikke at det er unormalt når man er 16-17 år, men denne gruppe var meget orienteret på hvor forkert det var at være sig selv.
Jeg besluttede mig for at ændre mit syn på mig selv og hver morgen og aften så mig selv i spejlet og sagde:
"Du er god nok"
"Du er smuk"
"Du kan godt"
"Du er et godt menneske"

I starten virkede denne stradigi som det værste nonsens jeg nogen sinde havde kastet mig ud i, men efter hånden som månederne gik, begyndte jeg at tro på at sætningerne var sande.
Måske troede jeg faktisk lidt for meget på dem - og en usikker Sif blev vendt til en, alt for selvsikker Sif - og i vennekredsen jeg lige har beskrevet, blev min selvsikkerhed tolket som narcisisme.
Min skæbne inden for gruppen endte med en eksklusion, fra den ene dag til den anden - fordi jeg tantekyssede med min bedste venindes ekskæreste.
Det var virkelig dum - især fordi jeg ikke var interesseret i personen.
Men skaden var sket og alle slog hånden af mig - denne fejl var dråben.

Jeg havde pludselig ingen venner tilbage, men på daværende tidspunkt gik jeg på gymnasiet og fandt hurtigt en ny vennegruppe - som blev mit et og alt.

I det sidtste år af gymnasiet, besluttede mine 2 bedste veninder at de ville flytte sammen og de fik mig overtalt til at jeg da skulle flytte med.
Her kan jeg sige til alle der tænker på at flytte sammen med deres bedste venner/veninder - især hvis antallet med dig selv bliver 3. - LAD VÆR!
Der vil altid være 2 der er mere sammen, og den sidste står alene - og med mindre man er virkelig gode venner og formår at sige tingene som de er - også når det er svært, kan det måske gå.
Men i mit tilfælde gik det grusomt galt.

Vi havde ikke engang boet sammen i en måned, før de ikke ønskede at bo sammen med mig mere - igen var egoisme og tilfredshed med min krop et stort problem med dem - samtidigt med at jeg arbejdede meget og efter en enkelt fest, smuttede fra oprydningen.
Jeg ved at det at løbe fra en oprydning er super nederen, men alle de andre ting de syntes var forkert ved mig - var mig personligt.

Dette var 2. gang inden for 2 år jeg mistede en hel vennegruppe og min selvaccept begyndte at svinde, fordi jeg tænkte der måtte være noget i vejen med mig selv, siden mine venner, gang på gang, slog hånden af mig.

Jeg var lige startet på universitet og igen fandt jeg nye venner - efter 2-3 år begyndte jeg at kikke på mit indre ur. Nu var det snart på tide at mine nye venner fandt ud af at de ikke kunne lide mig alligevel - de smuttede nok snart.
Min adfærd over for dem blev mere afstandstagen end velovervejet og da jeg endelig - med min daværende kærestes hjælp, fik fortalt dem om mine vennefiaskoer - grinede de bare af mig kærligt.
De havde slet ikke skænket det en tanke, at de ikke ville være mine venner mere.
I aner ikke hvor lettet jeg var - selvom jeg i lang tid, stadig gik med tanken om at det nok ikke passede.

Nu er det 7 år siden vi blev venner og de er her endnu.
Faktisk skal jeg se 2 af af dem her i weekenden, nu hvor jeg tager til københavn.

Tilbage til min selvaccept gennem det sidste år:
Jeg kan ikke præcis sætte en finger på hvordan jeg har lært at Jeg er ok, men jeg ved at mine venner og min familie har været en kæmpe hjælp i dette hensenede.

Nu er min selvaccept ikke overdrevet selvkærlighed, men en ro om at jeg er et godt menneske, men gode intentioner og medmenneske kærlighed.

Det siges at man ikke kan elske andre ordenligt, hvis ikke man elsker sig selv og jeg tror der må være noget om det.

Moralen i min historie er, at det er ikke værd at ændre på sig selv, for at gøre andre tilfredse - det er vigtigt at have sig selv med (som min terapeut siger) og huske på at livet er en gave - på godt og ondt.

Jeg ved udemærket at livet kan gøre så ufatteligt ondt - men jeg håber, hvis du der læser det har det skidt, formår at se de positive sider også i dig selv.

Mange glade og accept hilser Sif

fredag den 15. november 2013

Spontanitetns kunst

I tirsdags var den første halvdel af dagen en fiasko.
Men anden halvdel af dagen var en succes!

Jeg formåede at tage i Café ODA og i ODA kom jeg til at fortælle jeg havde denne blog.
Så måske er der flere som læser med nu, som ikke har været læsere før.
Derfor præsentere jeg lige mig selv:

Hvem er jeg:
Jed hedder Sif og findes på nettet under navnet Siforama, som er et navn jeg fik tildelt af en bekendt for mange år siden, da jeg boede på unipark kollegiet i Århus.

Jeg er stadig bosat i århus og har de sidste 1 1/2 års tid boet i en kollegie lejlighed, først med min søster og nu alene.

Der er mange grunde til at jeg skriver denne blog, men den vigtigste er at jeg de sidste år har være sygemeldt på grund af depression og angst. Jeg ved at jeg ikke står alene med dette livsvilkår og har mærket på min egen krop, at tabuisering af psykiske problemer er en hæmsko for at få det bedre.
Hvis der er andre som kan få glæde af at jeg skriver om mine op-og nedture er det en sindsygt dejlig bonus, men min motivation for at skrive lige nu, er at skrive mig ud af mine problemer i min hverdag.
OG forhåbentligt kunnn gå tilbage og læse om mine levevilkår som eksistere nu, en gang ude i fremtiden - hvor jeg forhåbenligt ikke er sygemeldt mere.

Hvis du vil læse lidt mere om mig og hvor på nettet jeg ellers findes, kan du klikke på "Hvem er Siforama" øverst til højre her på bloggen, eller blot klikke på linket.

Hvad er Café ODA for mig:
Café ODA blev en realitet i århus for et år siden.

OCD-, depressions- og angstforeningen har slået sig sammen og dannet ODA og her ud fra oprettet to caféer i Danmark.
Den ene er Café ODA i århus på Hammershusvej 43, st, tv - men man går ind gennem Galleri Grane
De har åbent hver tirsdag fra kl. 14-18 og jeg nyder at komme i caféen fordi ingen stiller dumme spørgsmål om hvorfor jeg er syg.



Den anden café ligger i København og hedder Café Bloom. De ligger i Julius Blooms Gade 17 nede i en hyggelig kælder og har eksisteret længere end cafeen i Århus.
De har åbent mandag og onsdag fra kl. 14-18 og de har mange andre arrangementer end blot cafeen, som man kan læse om på deres hjemmeside.

Jeg kommer begge steder, da en stor del af min vennekreds er i København - men mest i Århus, da jeg bor her.

Og nu tilbage til i tirsdags:
Efter ODA-hygge, hoppede jeg ned i studenterhuset hvor jeg drak en øl med min veninde og efterfølgende to vi til foredrag om visuel antropologi og danmarks premiere på Emil Morells film "More then brothers" 
Det vigtige kommer nu - efter foredraget gik vi ned i unibaren og drak flere hyggeøl og min veninde gav mig muligheden for at komme med hende til København, i morgen lørdag den 16. november.
OG JEG SAGDE JA TAK!

Når man er angst er det ikke lige sådan at gribe spontane muligheder og dette er et massivt tegn på at jeg er ved at have det bedre!

Jeg skal spontant til København og jeg er ikke bange for det - jeg glæder mig!

Pas på jer selv og husk at stemme på tirsdag
/Sif


tirsdag den 12. november 2013

Min fiasko dag



I nat skrev jeg et indlæg om hvor mange ting jeg skulle i dag - her er hvad der lykkedes:

Jeg sov over mig, så kunne ikke nå på psyk :(
Fordi jeg sov over mig, kunne jeg ikke komme ud af døren til tandlæge :(
 - Jeg ringede heldigvis afbud til begge steder.

Nu ligger jeg i min seng og tror på at jeg kan tage i cafe ODA, det er lang tid siden jeg har været der og det ville gøre mig godt.

Ønsk mig held og lykke
/Sif

Hvad laver du oppe kl. 4.39

I dag havde jeg en samtale med min veninde om hvornår jeg hopper i seng.
Mit svar var:
"..nogen gange kl. 20, andre dage mellem 23-01 også er der dage hvor jeg er vågen til kl. 6 om morgenen"

Hendes svar tilbage var:
"Så din døgnrymtme er pænt fuck up"

Hvad pokker laver jeg så om natten?

Tja for det meste ser jeg det ene afsnit efter det andet (tv serier) - hvilket var tilfældet denne nat.
Andre dage ser jeg youtube videoer og igen andre nætter undersøger jeg underlige ting på nettet, så som hækle og strikkeopskrifter.

Det er ikke min mening at være vågen så længe, nogle gange sker det bare - det mest frusterende er at det oftest sker når jeg har noget vigtig jeg skal dagen efter - hvilket også er tilfældet i dag, mig dag imorgen ser sådan ud:

kl. 11 skal jeg til udredning på psykologisk hospital
kl. 14 skal jeg til tandlæge
kl. 15 skal jeg til café ODA (ocd-, depression- og ansgtforeningens cafe)
kl. 19.30 skal jeg til antropologisk foredrag med filmvisning

Som du kan se, ikke en super god nat at bruge op fnidder fnadder...
Hvis bare jeg ikke skulle noget imorgen og jeg kunne sove til jeg vågner.

Så nu er det vist på tide jeg går i seng og får sovet.
Godnat verden og håber alle drømmer sødt.
/Sif

lørdag den 9. november 2013

At være en løs kanon

to be or not to be - that is the question
og lige nu er jeg en 'loos canon'

I går var jeg til årts første julefrokost på mit kollegie, det var virkelig dejligt at møde en masse mennesker som alle bor i samme bolig som jeg og lærer dem lidt bedre at kende.

...og når man mindst venter at stoledans bliver en icebreaker - sker fantastisk samtaler og små festlege.

Jeg føler mig så heldig at være en del af det er kollegie og har måske fået nogle nye venner, selvom jeg nok burde været gået hjem en halv time tidligere end jeg gjorde - jeg husker svagt at mit bælte på min kjole gik i stykker og at jeg slog en eller anden med et mini-juletræ (not my finest moment)
Men jeg tror at alle havde en god aften og mange fik talt med de fleste til festen.

Det var virkelig fedt at pigerne til festen var så søde og at vi holdt sammen og grinede sammen.

Af og til, til festen blev der talt om lidt dybere emner end skole og bøger - og jeg fik så mange komplimenter at jeg var på grådens rand to gange.

Medmenneskelighed og spændene samtaler gjorde det virkelig til en fin aften, jeg sent vil glemme.

Men tilbage til at være en løs kanon - når jeg er i mit es, kan jeg åbentbart være en fest, men dagen efter en sådan fest er alle mine endofiner brugt op og jeg sidder tilbage med depressionen og angsten.
Jeg kan mærke jeg er mere rask end jeg har været længe, men jeg skal vist passe på mig selv.
Jeg ved ikke rigtigt om det giver meningen for andre end mig selv - men i det mindste fik du som læser med, en lille fortælling om en fest.

Pas på dig selv
/Sif

fredag den 8. november 2013

Hvad laver du nu, lille du 2.0

Tjekliste:

  1. Har jeg fået ryddet op i min lejlighed: Nej
  2. Har jeg fået vasket op: Nej 
    • ..men jeg har fået købt mig en bordopvaskemaskine
    • og fået skyllet alt af, så det er klar til at blive vasket op i maskinen
  3. Har jeg fået skiftet mit køleskab: Nej
    • ..men jeg har det nye stående i mit køkken, sammen med det gamle
  4. Har jeg fået købt en støvsuger: Ja
  5. Har jeg fået bruget min støvsuger: Meget lidt
  6. Har jeg drukket alkohol: Nej, hvilket jeg er virkelig glad for
  7. Er jeg holdt op med at ryge: Nej
Og nu spøger du måske dig selv, hvordan kan det være at der er så mange nej'er på din liste?
Såre simpelt: Jeg har ikke taget mine anti-depressiver i næsten en uge.
HVAD!? siger du måske - jamen hvorfor?
- Mit svar: fordi jeg ikke havde nogen, og ikke kunne tage mig sammen til at købe nogle nye.

Så hvad så nu: Jeg har fået købt mine piller og tager dem nu regelmæssigt igen.

Er du glad: Ja, lige nu er jeg, selvom min lejlighed stadig flyder, men den største grund til at jeg er glad - er at min ven har spurgt om min hjælp, til at finde kunstnere som har lyst til at designe en plakat for skarresø festivalen
For første gang i over et år, har jeg følt mig god nok til at hjælpe.

Det er et kæmpe skridt for mig at kunne hjælpe andre end mig selv og er der noget jeg som menneske elsker - er det at kunne hjælpe andre - det gør mig så glad.

Så hvad laver du nu, lille du: 
Jeg skriver mails, planlægger at lave en minivideo som skal lægges op på youtube, som forhåbentligt får kunstnere og kunstnerstuderende til at hoppe med på ideen og lave en fantastisk plakat til festivalen.

Jeg ved heldigvis at jeg er god til visse ting og at kunne bruge disse engenskaber til at lave noget som giver mening, for flere end mig selv - er en skøn skøn ting.

SÅ - hvis du er en kunstner eller har kontakter i kunstnermiljøet i århus og omegn, er du velkommen til at skrive en mail på: siforama7@gmail.com 

Det var alt for nu - Pas på hinanden og hælp andre når du har overskud til det, det gør en så glad :)
/Sif

mandag den 4. november 2013

Livet går videre unden den jeg troede var den eneste ene

Imorgen skal jeg på en date med en pæn ung mand - vi skal se film fra hele verden (eller ihvert fald fra 5 steder)

Han er virkelig rar og jeg glæder mig

Hvorfor er det at sorg kommer i vejen for glæde - jeg må venne mig til at livet ikke står stille.

jeg er træt af at græde i busser og andre mærkelige steder.

Jeg vil se verden - som det for det meste er - et herligt sted, hvor jeg kan opleve en masse skøre og sjove ting.
- Dog bliver det uden alkohol for mig - jeg er endnu ikke stærk nok til at drikke.. det må jeg heller gemme til nytårsaften!

OG hvad nytårsaften angår - glæder jeg mig helt vildt, ikke så meget til at feste, men at være i københavn - være sammen med de menneske jeg elsker og glæde mig over at København er som et andet hjem for mig.

Det er fjollet at jeg går rundt og har dårlig samvittighed over at se et andet menneske - hvad er det der holder mig tilbage - frygt tror jeg.
Frygt for at den eneste ene ikke findes, men også frygten for at holde af et andet menneske, som jeg kan såre - og som kan såre mig.

Jeg har på ingen måde onde hensigter med at være i denne verden, snarre tværdigmod
Kærlighed fra mig til hvem end du er.

/Sif



At græde i en bus

Idag skrev jeg igen til min eks-kæreste.
Vedkommende har stadig nogle ting som er mine - og de er stadig i københavn.
Jeg troede jeg var stærkere, det eneste jeg ønskede var at der skulle komme en besked om at denne person virkelig gerne vil se mig - men det eneste der kom var selvfølgelig beskeder om hvordan tingene er svære at få til jylland.

Så endnu engang måtte jeg sidde i en bus - med tårende trillende ned af kinderne.

Jeg er så træt af at jeg ikke kan styre mine følelser.. min psykolog siger det er godt at føle sin smerte og sorg, men virkelig at udføre dette er u-udholdeligt!

Forbandede kærlighed!

En støvsuger der ikke er en støvsuger

Kære verden

Pokker tag at jeg ikke læste varebeskrivelsen ordenligt - den støvsuger jeg købte for 2 uger siden, viser sig nu, ikke at være en støvsuger - men en alt i en steamer.
Sådan en er meget praktisk, men nu har jeg tabt en masse speltkerner ud over hele mit køkkengulv og kunne virkelig godt bruge en rigtig støvsuger!

Så... har nu bestil en fin støvsuger (uden støvsugerposer) i elgiganten:


Jeg snupper et velfortjent bad og suser med bussen til tilst om lidt - også går jeg endelig igang med projekt rengøring: "At gøre min lejlighed til et beboeligt sted igen"

For at sige det rent ud, er min lejlighed ret ulækker lige nu og jeg ønsker mig at kunne invitere venner, bekendte og familie hjem til mig i omgivelser, hvor det ikke flyder med opvask (jeg har ikke mere rent bestik, tallerkener, gryder eller glas.. så forpokker det er på tide.

Jeg ærger mig bare over at jeg bliver nødt til at vente med at gå igang med rengøringen, til jeg har købt den rigtige støvsuger :( jeg er bange for at jeg ikke har energi til at gøre rent, når jeg kommer hjem igen.

Ønsk mig held og lykke.
/Sif


lørdag den 2. november 2013

Hvad laver du så nu?

Siden Stormen rasede over danmark den 28. Oktober, har jeg brugt min tid på at strikke og hækle.
Mit problem er bare at jeg elsker at starte på projekter, men næsten aldrig færdiggøre dem.

Min mor er på dette punkt min store heltinde - hun strikker og strikker, og hun for produceret den ene islænder efter den anden... for to vintre siden strikkede hun denne fantastiske trøje til mig:


 Jeg er super super glad for den - selvom jeg kun kan bruge den når vinteren er ovre os.

Ja ja - suk, jeg vil også være stanhaftig og strikke hele trøjer - halstørklæder, vanter og huer.
Men hver gang jeg ser en ny spændene måde at strikke eller hækle på - begynder jeg at lærer den nye teknik og forlader mit halvfærdige projekt. Det kommer til at ligge i en kasse, for aldrig at se dagens lys igen.
Jeg har derfor sat mig i hovedet - at inden 1. januar 2014, skal jeg have færdiggjort enten et strikkeprojekt eller hækleprojekt!

Så vinter - med vind, regn og sne - kom kom kom - så jeg kan sidde inde med god samvittighed og nørkle med mine garner :)

Pas på jer selv denne weekend
/Sif

tirsdag den 29. oktober 2013

Boganmeldelse Yahya Hassan

Jeg stiftede først bekendtskab med Yahya Hassan gennem Politikens hjemmeside, han messede en masse "perker danske" = århusianske sætninger og jeg blev betaget af hans ærlighed. Hans hudløse ærlige hårdhed og udseende.
Han er en pæn ung mand først i 20'erne, med ordet i sin magt, men jo mere jeg læser i hans bog; Yahya Hassan - jo mere går det op for mig at jeg ikke bryder mig om, den person jeg læser om.
Vold, tyveri, ubarmhjertighed og vrede på side efter side. Alligevel kan jeg slet ikke andet end at se hans rare ansigt som messer på Politikens hjemmeside.
Jeg synes ikke det er synd for ham, men hans liv har indtil nu tydeligvis bestået af svære og hårde prøvelser - det er virkelig stærke sager den unge mand beskriver.
Under afsnittet, februarforudsigelighed, finder man stroferne;
"Det må være dig
Så jeg skræller asken af cigaretten
Og tømmer papvin for poesi
Jeg siger græd din glas
Mn vær påpasselig
Jeg er en ven
Og vil helt sansynligvis røvrende dig
Men inden i vi ser sprækker i evighedsblomsts
Skal vi spise af træet og forråde Allah
Vi skal debutere og sniffe coke
Og synge med på vers af hovmod
Vi skal!"
Dette udsnit ramte mig, fordi hans kyniske menneskelighed skinner igennem her, hvor poet og det ubarmhjertige menneske støder sammen.
Det ville ikke undre mig hvis Yahya Hassans liv bliver kortere end de flestes - efter hvad han i sin bog beretter, hans beskrivelse af hans verden er vild og farlig - med stoffer, alkohol, indbrud samt mange andre ulovligheder.
Han liv skræmmer mig og får mig til at tænke på mange nydanskeres imageproblem.
Er han mon en af de der kommer ud af den sociale løbebane eller er det ikke nok at kunne skrive poesi?
Netop dette emne venner Yahya Hassan også selv samt tanker om den islamiske religion;
"De henter deres kusiner og fætre
Og så de går igang med deres
Indavl indoktrinering
Indpasningen insha'allah
Og dig du bliver æsel
En ægtevaske æsel
Du bliver hiphop og kriminel og muslim
Dig du taler gebrokken dansk
Og en gebrokken arabisk
Med den ene hånd hilser din Gud
Med den anden du forsømmer ham
Dig du muslim?
Din syn er sort som en kaba-sten
Men dig du er dårlig til beduinindoktrin
Dig du havde en social arv
Nu har du to"
Jeg er selv halvt islænding og halv dansk - det med sproget kunne jeg relatere til - altid med en lille accent og ikke et ordvalg som de andre.
Selvom Danmark og Island ikke er så langt væk kulturmæssigt, er vi ikke ens, hvilket kan give problemer.
Jeg er måske ikke så fremmed for hans liv, som jeg ville ønske.
Om jeg kan lide ham personligt eller ej, er han en fantastisk digter/lyriker samt fortæller og jeg glæder mig til at læse flere af hans levende fortællinger.

torsdag den 24. oktober 2013

At tro hele verden tilhøre en selv

Hver gang jeg bliver fuld, tror jeg at alt og alle der smiler af mig - wants a piece of me.
Jeg tror hele verden er min, ligger i mon hule hånd og hvad enten det er en kvinde eller mand, der smiler min vej, må de være ude efter et par kys.

Virkeligheden er desværre anderledes, ikke alle er ude efter at kysse mig, holde i hånd, eller slæbe mig med hjem.
Jeg ville ønske jeg kunne sige det var ok, men min nye 'frihed' er så flagrende og vild at jeg ikke rigtig ved hvordan jeg skal opfører mig mere.

At flirte er sjovt, men de seneste 7 år har jeg trukket en usynlig grænse, som ikke længere eksistere.
Nu 'må' jeg alt, kan alt og min hjerne er som en 16'årig skolepige, der ikke aner hvordan man bør opfører sig.
Det er selvfølgelig ikke helt sandt - jeg har lært virkelig meget af de sidste 10 år og de 2 forhold jeg har været i, men det at være single og helt uden grænser - er svært og jeg laver hele tiden fejl.

Min mor fortalte mig engang at;
"Sif, det at gå på gade og se unge menneskers livsglæde - du ved, den livsglæde som stråler ud af mennesker, der føler hele live er i deres hule hånd - det er det smukkeste og mest opmuntrende syn nogen kunne ønske sig" 

Jeg ved hvad hun mener - jeg har været der før og jeg er ved at bevæge mig tilbage til det igen.

Hver dag tager jeg små skridt, forbedre mig liv - nogen dage længere skridt end andre og igen andre dage tager jeg små skidt baglæns. Men alt i alt bevæger jeg mig frem og ikke tilbage.

Livsglæde; here I come! Dog burde jeg nok drikke en smule mindre, så jeg ikke overfaldet alt og alle der smiler til mig ;)

Pas på hinanden der ude
/Sif

onsdag den 23. oktober 2013

En syndflod af tåre

Endnu engang skriver jeg om mit forhold, der ikke eksistere mere.

I lørdags så jeg vedkommende, bare på en café over en kop kaffe - til at starte med var det hyggeligt, men jo længere jeg sad der - ansigt til ansigt med et menneske jeg havde såret, krøb min sorg ind over mig og jeg begyndte at tude.
Jeg elsker stadig denne person og ved slet ikke ind eller ud - det var jo min beslutning at sige stop... Selvom vi begge har lavet fejl, var det mig der trak sværdet og gav vores forhold - dødsstødet.

Efter cafebesøget sluttede og jeg gik mod min bus, kom tårnene igen - det er så super kikset at sidde i en bus og stortude, især fordi danskere ikke blander sig i fremmedes liv. Så jeg måtte sidde og græde med blikket sænket, for ikke at gøre bussens andre passagerer utilpasse.
Selvom jeg selv er halv dansk og forstår danskeres handlingsmønster i 'mærkelige' situationer (hvilket er undvigelses manøvren), synes jeg ikke det er den rigtige måde at være medmenneske på.

Kl. 00.00 forlod jeg den sammenkomst af mennesker, jeg var i - som om min krop ikke kunne godtage, at jeg allerde havde grædt, brød jeg fuldstændig sammen.

Det kunne lige så godt have været en film; 
En enlig kvinde, grædende i regnen - griber sin telefon og ringer til sin søster.
Søsteren byder hende husly, kram og en varm kop the, få proppet kvinden i nattøj og får puttet hende under dynen - alt imens kvinden hjerteskrærnde græder vindere.

Når min krop og følelser laver et så voldsomt stunt, bliver min hukommelse sløret og uvirkelig. 
Jeg hopper ud af min krop, kan se mig selv ligge der og være sønderknust. Jeg ved ikke hvordan jeg skal afhjælpe min smerte, hvordan jeg skal holde op med at græde.

Jeg bliver desværre ved med alle mine, 'hvad nu hvis' tanker... Jeg ved de ikke er sunde eller hjælper, men alligevel er de der.

Fra en grædende Sif 
Jeg håber meget du har det bedre end jeg.

- Det eneste positive er at jeg bliver ved med at få vasket tøj og jeg glæder mig til at jeg kan begynde at støvsuge mit gulv.

Pas på jer selv der ude.

fredag den 18. oktober 2013

Muskeler som sten

Min krop skriger efter en måde at slappe af på.

Jeg var til fest i byen i onsdags, det var egenlig ikke meningen at jeg skulle være fuld, men det skete.
Jeg belv alt for fuld - jeg forsøger ikke at blive så fuld at jeg falder og render rundt med hovedet under armen.

Nu 2 dage efter betaler jeg prisen for mit valg.
Mine muskler er så tunge og hårde som sten, smertestillende er normalt ikke mit go-to middel, men siden det at gå fra min sofa til min seng, føles som at blive slået og tortureret, har jeg efter megen eftertanke taget to ibuprofen.

Tømmermænd blev først en del af mit vil da jeg fyldte 25 - jeg ønsker ikke det værste menneske i verden at have det så forfærdeligt som jeg har det nu.














Det snurre i mine fingre og jeg ville ønske jeg kunne nyde vejret - i stedet sidder jeg på min sofa og håber jeg får det bedre.

Psykisk har jeg det ok - ikke det store at fortælle der.

Idag er det min tur til at passe på mig selv.
/Sif

onsdag den 16. oktober 2013

En hurtig Update

Dagen i dag er en dag med aktivitet!

Jeg er på vej til svømning med min søster og far - det er nok 2 måneders siden at jeg var ude at svømme.
Hvilket var på Island, så det er godt tiltrængt.

Min søster motiverede mig til at få vasket håndklæder i dag; 

Jeg har også ryddet min køkkenhave - som virkelig er gået fra at være elsker til hadet, af min omverden.
Det har taget mig et år om at få det gjort;
Nu er kun plantebordet tilbage. Alle døde planer er fjernet og alle Potter samlet.

En sidste ting - jeg har endelig fået købt mig en støvsuger!!
Min nilfisk støvsuger var for stor til min lejlighed og derfor fik min lillebror den for er år siden, nu er dette grønne monster min; 

Pas på jer selv der ude
/ sif


mandag den 14. oktober 2013

Siforamas ABC

A: Angst, siden jeg var en lille pige har jeg altid været skrøbelig og er især angst for autoriteter samt eksamener

B: Bleg, min hud er altid grisefarvet - dvs. En lyserødlig hudfarve som ikke rigtig kan blive brun, enten er jeg bleg eller rød i hovdet - lidt træls, men jeg har efterhånden affundet med virkeligheden.

C: Cykel, jeg har intet kørerkort, så cyklen er mit favorit transportmiddel - selvom min cykel pt. er i stykker

D: Dans, siden jeg var helt lille har jeg danset og siden jeg var skrøbelig ønskede mine forældre ikke at udsætte mig for konkurrence dans, derfor brugte jeg 10 år af min barndom på at danse folkedans :)

E: Elektronik, min største passion er gadgets, dimser der bruger strøm og især dimser som kan gå på internettet. Jeg foretrækker at skrive på min tablet, frem for på papir.

F: Frihed, jeg hader at tage bade, fodbade eller karbade, da det begrænser min bevægelses frihed og sætter stor pris på den (dog bader jeg hver dag alligevel) 

G: Grin, jeg griner hver dag - jeg finder de særste momenter og sætninger sjove og elsker at være sammen med mennesker der får mig til at grine.

H: Hukommelse, - eller mangel på samme. Jeg har en elendig hukommelse, ikke med vilje, men hvis ikke det var for min elektroniske dimser, ville jeg aldrig huske mine aftaler mm.

I: Intuition, en gave som alle mennesker er udstyret med, man skal bare vær modig nok til at lytte til hvad den har at fortælle.

J: Japansk, det er et smukt sprog som jeg ønsker at lære at tale og læse - jeg har selvfølgelig apps der kan hjælpe mig med denne drøm.

K: Kreativitet, det er Så vigtigt at få udfoldet sin kreativitet, det glæder mig når jeg kan se på noget jeg har kreeret. Mine kreative udfoldelse er gerne med masser af garn.

L: Litteratur, bøger har siden 5. Klasse været en fast del af mit liv, jeg har for mange af dem, men elsker historier, som jeg kan forsvinde ind i - at læse en god bog er som at se en fantastsik film.

M: Magi, fantasi er magisk, at kunne holde fast i sit indre barn gør magien endnu større - at have drømme er den største form for magi jeg kender til - det er godt jeg elsker at sove :)

N: Nørd, det mest misforståede ord jeg kender - for mig er termen nørd positiv, at nørde er at gå op i noget med liv og sjæl og det respektere jeg super meget!

O: Optimisme, at se de god i selv problematiske episoder/begivenheder, giver mig mulighed for at handle og komme ud af suppedasen.

P: Passion, en forlængelse af nøderi, at være passioneret giver fremdrift og noget at kæmpe for i et menneskes liv og det er lige meget om det er Gud, en ide eller ens familie man er passioneret omkring, jeg synes det er smukt. Så længe passionen ikke bliver presses ned over andres hoveder.

Q: Quark, han er min ynglings tegneseriefigur - ikke den skarpeste kniv i skuffen, men altid med hjertet på rette sted. 

R: Rummelighed, at kunne rumme et andet menneske, lige meget om det er en hjemløs person som bare ønsker en lille snak eller et mennske som står mig nært - vi har alle en histore, der har formet os, hvor vi kommer fra og i hvilke position vi står i lige nu. Det at kunne rumme harstor værdi for mig.

S: Skørhed, muligvis et hjemmebrygget ord, men jeg synes det beskriver en stor del af min personlighed og kan godt lide det.

T: Tillid, når jeg møder et andet mennsker har jeg altid en tillid til det gode i mennesket - nogen ville betragte det som naivitet, men at nære tillid til at alle på hver deres måde er gode mennesker, gør mig glad.

U: Utålmodighed, jeg besidder så mange gode værdiger, men det værste træk jeg ejer er utålmodighed over for teknologi.

V: Venner, uden dem ville jeg ikke kunne fungere.

X: X-kromosom, jeg er kvinde og jeg kan ikke løbe fra det.

Y: Youtube, det sociale medie jeg benytter mig mest af i min hverdag. jeg har stor respekt for mennesker der tør stå foran et kamera og sender det ud på nettet efterfølgende.

Z: Zapper, jeg ved ikke om jeg er en del af zapper-generationen på papiret, men jeg føler mig som en zapper - altid med en ny hobby om hjørnet eller nye apps på mine elektroniske devices.

Æ: Ærlighed, hvis jeg skulle vælge den vigtigste værdig i verden skulle det være ærlighed, jeg lever og ånder for ærlighed.

Ø: Ødsle, jeg har det med at købe for mange ting også selvom jeg hverken har plads i mit hjem eller råd - det er noget jeg gerne vil arbejde på bliver en mindre del af min livsrutine.

Å: Åbenhed, jeg synes selv jeg er åben som en bog, jeg dømmer ikke andre på hvad der bliver sagt om dem, men den måde de interagere med mig på.

Pas godt på jer selv derude 
/Sif

lørdag den 12. oktober 2013

Om at være nyligt single

Den 6. september endte 7 års forhold .
Det hele er så uvirkelig og sørgeligt, selvom jeg var den der tog beslutningen om at stoppe.

Det man ikke tænker på når man er i et forhold er, at hvis det ender, er tiden efter brudet skal man udveksle ting, som man ikke troede man skulle have tilbage - fordi man forventede at skabe et hjem med personen.

Jeg hader engelig at folk skriver "man" sætninger - men jeg kunne ikke tage mig sammen til at skrive mig og jeg - det er lige lidt for tæt på endnu.

Jeg havde set hele mit liv sammen med den her person og pludselig gik det op for mig, at vi ikke længere kunne give hinanden, det vi hver især havde brug for.
Det er en forfærdelig indsigt, for jeg elsker stadig personen.

Min sygdom har været en stor del af problemet.
For et andet menneske at stå på sidelinjen og se den person man holder aller mest af i verden, gå til grunde, må have været forfærdeligt.

Mit hovede er fyldt med "hvad nu hvis" tanker:
- Hvad nu hvis jeg havde indset tidligere at jeg var syg og havde råbt op om hjælp noget før.
- Hvad nu hvis vi havde boet i samme by noget oftere.
- Hvad nu hvis jeg var bedre til at være tålmodig.....

Og alle disse spørgsmål hører ingen steder hjemme - ud over i min hjerne.
Der er desværre ingen, der har kunnet gå tilbage i tiden, for at fikse de fejltagelser de har begået i tidens løb og alle de film jeg har set der havde dette tema, konkluderede altid, at selv den mindste rettelse i fortiden vil give nutiden og fremtiden, ufattelige ændringer og konsekvenser.



Derfor er jeg nødt til at indse, at min tid sammen med denne fantastiske person er forbi og at vi bliver nødt til at finde det gode i livet uden hinanden.
Det er konsekvensen ved at indlede et kærligheds forhold - man kan blive såret.

De mange fester jeg har været til efter brudet, er jeg altid endt i snak med andre sårede sjæle lige som jeg selv - de mennsker som også har været igennem et hårdt brud - og endnu ikke er kommet til over det.

Tro mig - jeg nyder at være mig selv, og jeg nyder ikke at være forelsket.
Der er ikke nogen anden - end mig selv og det er lige nu også mere end nok.

Pas godt på jer selv der ude.
/ Sif

torsdag den 10. oktober 2013

Ensomhed

I dag er jeg ufatteligt ensom.

Fra fredag til tirsdag var jeg i københvan og i københvan har jeg et stort netværk, men jeg bor i Århus.
Nu hvor jeg er tilbage, sidder jeg og kikker på min telefon - hvem kan jeg ringe til - hvem er omkring mig - hvem vil tage telefonen når jeg ringer?

Det er kun en time siden jeg stod op, jeg er udhvilet og glad for at vejret uden for er solrigt, men alligevel er det underligt, efter 5 dage med venner omkring mig - pludselig at være alene.

Igår prøvede jeg at ringe til et menneske, der i mange år har været min bedste ven og kæreste, men vedkommende tog den ikke og har ikke skrevet tilbage. 
Afvisning er hård, selvom det var mig selv der sluttede forholdet.

- så nu, sidder jeg med følelsen af at være meget alene - ryger cigaretter og kikker på min telefon:



Det er faktisk den dårlige side af at have fået det bedre, jeg kan mærke mig selv og blive ked af det når jeg ikke har nogen andre end mig selv at være sammen med.
For bare 2 måneder siden var det afslappende at være i selskab med mig selv i en hel uge, nu følelse det som en byrde.

Jeg ved endu ikke hvad jeg skal fylde min dag ud med - der er en masse "burde" opgaver jeg kunne tage mig til, men fordi jeg er så drænet af ensomhed, ved jeg ikke om det bliver en realitet.

/Sif

onsdag den 2. oktober 2013

The way I used to be

Jeg plejer at være som de andre, læsende på studiet, læsende på biblioteket, læsende over maden..
Min nuværende tilstand er anderledes, fordi jeg er sygemeldt fra mit studie.

Jeg lider af angst og depression, får medicin og står pt. Uden for samfundet og kikker ind.
Hvad bruger jeg min tid på, spørger du måske dig selv - jeg kæmper!

Trods stædighed, vilje og mod måtte jeg for et år siden se i øjnene, at virkeligeligheden var for hård at leve i - ja også meddelelsen fra mit studie om at jeg enten blev nødt til at blive sygemeldt eller smidt ud af studiet.
Det kan måske virke en kende hårdt, men jeg har aldrig oplevet så tålmodige og støttende mennesker - og denne udmelding fik mig til at indse, at en pause fra det virkelig liv, var det eneste rigtige for mig.

Nu snart et år efter, er jeg i megen bedring - jeg formår at stå på, gå i bad, tage rent tøj på og spise regelmæssigt - wow!
Og her mener jeg virkelig wow, disse trivielt handlinger var mig næsten umulige de første 8 måneder af min nuværende sygdomsperiode.

Næste skridt er at kunne strukturer min hverdag, så min lejlighed ikke ligner lort.
Som min far så klogt har sagt mig; "Roder der omkring dig - Roder det i sindet."

Opgaver som opvask, tøjvask, støvsugning, rengøring af badeværelset, aftørring af støv mm. Er det næste jeg vil gå i krig med.

En dag af gangen er hvad jeg kan overskue og mit mål er at disse ovenforstående opgaver- stille og roligt bliver til vaner jeg ikke behøver at tænke over, eller være angst for.

Hvem er jeg: 
Mit navn er Sif, men på nettet lever jeg under navnet Siforama.
Jeg er 26 år og en kvinde med fornyet mod på livet.

Min ide bag dette indlæg og de næste der vil komme, er at dokumentere mine op og nedture - med forhåbning om, at det at finde sit bristepunkt ikke bør være et tabu, men et livsvilkår som mange lever med og jeg er en af de mange!

Pas på jer selv der ude.
/Siforama 

tirsdag den 17. september 2013

Jeg er tilbage på bloggen

Kære Sif (det er mig)

Du har været på eventyr med din egen hjemmeside, drømme om et fristed på nettet hvor dine tanker og billeder kan blive sendt ud - uden du forpester facebook med alle dine interesser.

Eventyret startede aldrig og hjemmesiden var åbentbart ikke det medie du kunne tage dig sammen til - selvom du havde alle de nødvendige programmer på din ipad.

Derfor er du nu efter et års stilhed vendt tilbage til det gamle medie, med forhåbninger om at det du forlod, da du to på Cybereventyr, i virkeligheden var det rigtige sted for dig.

Velkommen tilbage og held og lykke med projektet.

Sif